Kære medlemmer
Sommeren er nu over os – og vi håber, at I alle slapper af her i den dejlige danske sommer.
I Byens Hus har der dog ikke været stille. Siden maj måneds 4. maj arrangement, har vi arbejdet på fuld tryk for at få stuetagen i Byens Hus gjort færdig. Dette har kunnet lade sig gøre via de seneste sponsorer
- Jens Karl Glerup fra Tange Gas
- Jyske Bank
- Nordea Fonden
- Norlys (fortsat fra 2022)
- Bjerringbro Elværksfond
- Arbejdernes Landsbanks fond
og ikke mindst vores mange dejlige frivillige håndværkere, som er mødt op næsten hver dag.
At vi har fået så mange har betydet, at vi nu kan vaske hurtigt op i køkkenet, at vi har indkøbt PS konsoller og skærme til brug for e – sport, at vi har kunnet indkøbe masser af materialer til lyddæmpning af lofter, at en masse el installationer er færdige, at vi snart kan sætte lys op i ventesal og cykelrum, at vi har fået intelligente dørlåse, at vi har fået 3 New Yorker glasvægge sat op mellem cafe og ventesalen, mellem det gamle cykelrum og ventesalen og mellem ventesalen og den ”lille ventesal” mod perronen og meget mere.
Vi kan nu rumme 3 gange flere deltagere til vores løbende arrangementer – wow…… hvor vi glæder os. Vi kan også tilbyde lejere af vores lokaler mere optimale forhold end før….
At vi har fokuseret så meget på at blive færdige med stuetagen har ligget os meget på sinde, fordi
Bjerringbro Station den 20. juli kunne fejre sin 160 års fødselsdag.
Tilbage til denne. Vi har valgt ikke at holde den mit i en sommerferie. Valget er blevet fredag den 1. september som dagen, hvor vores fødselsdag skal holdes – og hvor en officiel reception for vores projekt vil løbe af stablen.
Dette sker i sammenhæng med Bjerringbro Byforums ”Open by Night” arrangement, så vi kan få så mange gæster ind i Byens Hus som muligt.
Reserver derfor dagen og aftenen til et besøg.
Der kommer meget mere information om alt dette senere.