Mænds Mødesteder Bjerringbro
Velkommen til Mænds Mødested i Bjerringbro.
Mødestedet er for mænd der ønsker positive relationer og fællesskab med andre mænd om meningsfulde aktiviteter, de finder interessante. Ideerne til aktiviteter kommer vi selv med og derfor kan du næsten ikke undgå at få nogle gode stunder og oplevelser hos os. Aktiviteterne foregår i vores eget tempo med masser af god snak og kaffe.
Alle kan være med! Så hvis du er blevet alene, har forladt arbejdsmarkedet eller er tilflytter til Bjerringbro er der ingen grund til at føle dig ensom – op af stolen, ud ad døren og kom med. Det gælder også dig der er meget aktiv, men lige har et hul i kalenderen mandag aften. Alle er velkomne – tag kontakt eller kik forbi.
Klik på dette link - så kommer du ind på vores særlige hjemmeside for Mænds Mødesteder Hjemmeside MM Bjerringbro - klik lige uden for det første billede, så kommer du ind på siden.
Mænds Mødested i Bjerringbro er en del af aktiviteterne i Byens Hus / Bjerringbro Station og åbnede den 24. oktober 2022 med stor deltagelse. De enkelte aktiviteter er gratis eller mod et meget beskedent gebyr, men fællesskabet kræver medlemskab af Byens Hus – og du vil ikke kunne bruge prisen som undskyldning.
KONTAKT
Foreningen Bjerringbro Station - Byens Hus
Læs i kalenderen for Byens Hus, hvilke arrangementer, der løbende bliver slået op.
Email: Byenshus@bjerringbrostation.dk
Tlf.: 44 16 72 76
”Jeg havde været på efterløn et halvt års tid uden, at mine nye fællesskaber var kommet helt på plads. Jeg blev derfor meget glad, da jeg så, at Mænds Mødested endelig åbnede i Bjerringbro. Jeg deltog på åbningsaftenen den 24. oktober 2022 og på den første aktivitet allerede ugen efter, hvor vi lavede stegt flæsk og persillesovs i Børneskoven Bjerringbro.
Allerede efter disse to aftener nævnte min kone, at mit humør var blevet bedre.
Sundhed er også mental sundhed og jeg tænker, at vi mænd skal huske at dyrke vores sociale relationer.
Jeg er sikker på at Mænds Mødested Bjerringbro vil få masser af succeshistorier – men lad mig komme her med den første”.
Karsten