Realdania har her til morgen meddelt os, at vi ar fået en støtte til et forprojekt om udvikling af Byens Hus på kr. op til 420.000. Projektet skal give os klarhed over, hvad huset i fremtiden kan bestå i og, hvilke aktiviteter, der måtte passe ind. Bevillingen er alene til et forprojekt og det står derfor også helt åbent, om vi senere kan skaffe de fornødne sponsorpenge til det det videre forløb. Vi håber, at I kan se mere til det via pressen.
At vi er blevet valgt blandt så mange andre kvalificerede ansøgere skyldes i høj grad den store opbakning, som vi fik i anledningen af underskriftsindsamlingen slut januar måned, hvor vi fik over 1.000 stemmer for vores projekt. Det takker vi jer rigtig meget for. Arbejdet med projektet starter ultimo juni måned. Vi håber selvfølgelig på jeres fortsatte positive opbakning.